Hvordan kunne det komme så vidt

Den sidste tid har jeg tænkt en del over, hvorfor jeg har tillad min vægt at nå dertil, hvor den er i dag. Min historie ligner sikkert mange andres og jeg har ingen ubehaglige oplevelser eller dårlige barndomsminder at hænge den op på.

Min barndom var ganske stille og rolig, fyldt med kærlig fra mine forældre. Jeg er ud af en familie på fem, hvoraf jeg har en tvillingsøster og en storebror.  Min forældre gennemgik en meget rolig skillesmisse uden de store dramaer, da jeg var 10 år gammel. De er så mange år efter blevet gift med hinanden igen. Jeg var en hestpige og tilbragte stor dele af min barndom/ ungdom i en stald.

I mine teenager år mødte jeg en sød ung mand, som den dag i dag står trofast ved min side. Vi blev gift, da jeg var 21 og sidenhen kom vores datter til. Det var nok her i min graviditet min overvægt begyndte. Jeg kan huske jeg havde stor trang til toastbrød med  hønsesalat og chips. Tænkte ikke videre over hvad jeg spiste, for maven ville jo vokse lige meget hvad ! Knap så sjovt var det at tage 30 kg på, se vægten står på 105 kg for derefter at konstatere at der kun var røget 7 kg af ved fødslen. Et halvt år efter fødslen blev jeg for første gang opereret i min fod. Den havde i perioder drillet, især under min uddannelse til butiksassistent, men ingen kunne rigtig finde ud af, hvad der var galt. Man fandt dog ud af jeg havde to knogler der var vokset sammen, sandsynligvis en medfødt fejl. Knogler blev mejslet fra hinanden og i mange år hjalp det. Jeg kunne lige pludselig igen holde ud af at gå lange ture og stå op i flere timer.

Da min datter var 3 år, var jeg nok for første gang rigtig ked af min vægt. På det tidspunkt var jeg så heldig, at vi havde råd til jeg kunne læse til pædagog på s.u. Det betød pludselig at jeg havde masser af fritid til overs og jeg fik overskud til at begynde at tænke på min vægt og begynde at træne. Jeg blev faktisk helt bidt af at træne, især hold som body step, pump og body Attack. Resultaterne udeblev da heller ikke og på min 30 års fødselsdag vejede jeg 73 kg.

Men hverdagen indhentede mig efter endt uddannelse.  Jeg fik hurtigt job som pædagog, men det betød også mindre fritid og med et barn, mand hus og have, ja så blev overskudet til motion og sund kost langsomt mindre. Med årene steg vægten og fysikken begyndte også at volde problemer. Jeg fik jævnligt smerter i min lænd, indimellem låste mig ryg sig, så jeg ikke kunne bevæge mig. Jeg oplevede indimellem at mit ben ligesom ikke ville med, når jeg gik. Mit knæ kunne pludselig hæve voldsomt op uden indlysende grund. Foden begyndte også at drille igen. Smerterne opstod ud af den blå luft og andre gange efter mange timer på job. Først slog jeg det bare hen, bildte mig selv ind at det var på grund af min vægt.  Troede ikke at knogler der var mejslet over kunne vokse sammen igen. Gennem denne periode gik jeg trods smerte på arbejde hver dag, hvilket betød, at jeg intet overskud havde når jeg kom hjem og ingen ting orkede udover at side ned. I efteråret 2014 var jeg så ked af min hverdag med smerter, at jeg endelig tog mig samme og gik til lægen. Hun var meget forstående og lyttende og sendt mig videre til  reumatolog.  Jeg husker tydeligt den dag, jeg skulle have svar på prøverne. Jeg var glad for, jeg endelig kunne få et svar på hvad der var galt og regnede bestemt med, det var noget der kunne fikses med medicin eller behandling. Glæder varede dog kort. Diagnosen var slidgigt i hænder , ryg og begge fødder, især højre fod og muligvis ankel.” Du er blevet gråhåret indvendigt før tid”, som reumatologen så kontant sagde. Min første tank var, “hvad fanden mener du!”  Jeg spurgte om der var noget man kunne gøre, og fik det nedslående svar at det var der ikke udover at tænke på min vægt og bevæge mig. ” Det er nok lidt svært i dit tilfælde, når det sidder i begge fødder” var hendes sidste kommentar. Aldrig har jeg følt mig så nedslået og trist ,som da jeg gik ud af den dør. Heldigvis stod min mand og datter og ventede på mig.

Efter et par dage hvor jeg lige skulle sluge kamelen, kontaktede jeg min egen læge for at få en snak om min situation. Hun var heldigvis igen meget forstående og lyttende. Synes det var en mærkelig behandling jeg havde fået. Jeg blev henvist til ortopædisk afdeling på sygehuset.  Mine fødder, ankel og knæ er siden blevet undersøgt. Jeg har begyndende slidgigt i venstre knæ og højre ankel er slemt angrebet af gigt.

I maj 2015 gennemgik jeg endnu en operation i foden. Det viste sig at der var vokset en slags knoglevæv/ gafler ud ved det gamle arvæv, som sad og slog på hinanden og derfor gav mig alle de smerter i foden. Jeg var sygemeldt i 6 uger fra mit job og under sygemeldesen blev jeg ringede op af min chef, som fortalt at kommunen havde indstillet vores arbejdsplads til lukning. Den sommer var en meget følelsesmæssig turbulent tid. Mange tanker omkring min jobsituation, hvilket gjorde at alle tanker om sund livsstil blev skubbet i baggrunden.

Heldigvis var jeg så heldig at finde et 27 timers job som LKT pædagog på en skole. Det bedste jeg længe har gjort for mig selv.  Mit nye job er betydelig mindre belastende fysisk end mit job i en daginstitution. Det har betydet at jeg nu endelig langt om længe, har overskud til at tænke på mig selv igen.

Jeg bliver nødt til at gøre noget ved min vægt, hvis jeg skal holde gigten i skak.